Ny tv væg i stuen!
Så blev væggen i stuen endelig færdig og jeg er fuldstændig forelsket i resultatet.
Væk med grimme ledninger og store gulvhøjtalere, whats not to like 🙂
Jeg har de sidste 6 år kigget på mandens store gulvhøjtalere og ønsket at jeg kunne trylle dem væk, er jeg mon den eneste der har haft denne tanke? 😀
Jeg syntes de fyldte alt for meget i vores stue og passede heller ikke ind i stilen og de grå/sort og hvide nuancer.
Og endelig lykkedes det at finde et kompromis som vi begge er vilde med 😀
Vi har længe ønsket os en trævæg i stuen og jeg faldt over disse fede træ panel fra RackBuddy. De kan både limes op vandret, lodret og som sildeben som vi har gjort. De var rigtig nemme at arbejde med. Vi har valgt den model som hedder, Antik Egetræ – Grå.
Inden panelerne blev limet op har vi brugt tid på at få fræset ledningerne ind i væggen, så vi slipper for at se på dem. Det var et stort arbejde, men er virkelig også det værd. Det er skønt med en væg helt uden ledninger.
TV møblet fra HIFI klubben rummer tv boks og forstærker så man slipper at se på dette 🙂
Hvis i kaster jeg ud i dette projekt så tænk over følgende:
- Sikre dig at du har fået alle ledningerne fræset ind, så du ikke ender med at mangle nogen til sidst når væggen er lukket.
- Tænk ud i fremtiden – vi har sat et HDMI stik ind som kan trække 8K, så den dag vi når så langt er det muligt.
- Lav en stik dåse bag dit tv så ledningen kan gemmes bagved. Man kan købe flade stik i byggemarkeder så det ikke fylder på bagsiden af tv’et.
Rigtig god fornøjelse med dit DIY projekt, håber du kunne bruge dette indlæg som inspiration 🙂
kærligst Linda