Bryllup
Vi blev gift d. 13. februar 2016 og det var et helt fantastisk og magisk dag.
Der går mange overvejelser igennem hovedet når man planlægger en fest af denne størrelse og der er mange traditioner og forventninger, som man skal gøre op med sig selv om man ønsker at følge. Uanset hvad i beslutter så håber jeg at i får en fantastisk dag, og måske kan nogle af disse råd hjælpe jer lidt på vej i planlægningen.
Billeder
Vi brugte en app som viste sig at være det bedste investering …….og den billigste 😀
Wedbox indsamler billeder og videoer fra dine gæster før, under og efter brylluppet. Man kan sige det er en moderne version af de engangskameraer, som man lagde på bordene til fester.
Vores gæster tog næste 700 billeder, og nogle af vores bedste billeder kom ind via appen.
For at vise hvordan det virkede, lagde vi en video op i app’en ca 1. uge før festen med en hilsen til vores gæster.
Fotostand
Vi opsatte også en foto stand hvor alle fik taget et par billede, og efter maden kunne der tages spøg og skæmt billeder her. Vi havde sat en udklædningskasse frem med briller, hatte og parykker. Det kom der nogle meget festlige billeder ud af.
Takkekort
Vi sendte takkekort via appen “postkortet” fra post Danmark. Den gav os mulighed for at lave personlige postkort til alle, således at hver gæst fik et kort med deres eget billede på og en personlig tekst.
Vi havde sørget for at have en adresse liste med på bryllups rejsen, og så lå vi ved poolen og lavede et par stykker om dagen og sendte dem afsted. Det gav nogle meget store komplimenter fra gæsterne at de modtog takkekortet allerede mens vi var på bryllupsrejse og så med deres eget billede på. 🙂 Det var ret fedt, og ret nemt. Og når man nu alligevel ligger med mobilen i hånden og slapper af ved pooen, hvorfor så ikke lave et par takkekort 🙂
Håber du kunne bruge dette indlæg til inspiration.
Held og lykke med jeres store dag.
Kærligst Linda